Fusk med registreringafgift
Jeg modtog i dag et nyhedsbrev fra Beierholm. Bl.a. var der en håndfuld domme vedr. sager om unddragelse af registreringsafgift på køretøjer. Interessant læsning. Du kan se hele publikationen her, sagerne om registreringsafgift finder du på side 62-63. Bl.a. var der denne sag om en Hummer på guleplader.
Hummer varebil isat bagsæder (SKM 2011.795 ØLR)
Østre Landsret fandt, at en ejer af en virksomhed, der
handlede med biler og både, med forsæt havde unddraget
registreringsafgift af et køretøj, mærket Hummer, der
var indregistreret som en varebil.
Klageren drev virksomheden som en enkeltmandsvirksom-hed, og derudover arbejdede klager som omsorgsmed-hjælper. Ægtefælle til klager er mekaniker og stod for
bilerne.
Køretøjet var blevet observeret af en civil politibetjent,
med isat bagsæde på en parkeringsplads ved et indkøbs-center. Politibetjenten indgav anmeldelse til SKAT, som på
den baggrund foretog et kontrolbesøg på virksomhedens
adresse.
Her kunne SKAT konstatere, at køretøjet havde isat bag-sæde bag førersædet.
Klager oplyste under sagen, at køretøjet alene havde stå-et på virksomhedens adresse med bagsæde isat for at
demonstrere, hvorledes bilen ville se ud på hvide plader,
men at bagsædet blev afmonteret, når potentielle kunder
skulle prøvekøre bilen.
Østre Landsret fandt det dog bevist, ud fra vidnerne – en
politiassistent og en skattefuldmægtig – at deres forkla-ringer var sikre og troværdige, der blev understøttet af
de i sagen optagne fotos.
Landsretten fandt det derfor bevist, at tiltaltes køretøj
ved fastmontering af et bagsæde blev ombygget, hvorved
køretøjet mistede sin afgiftsmæssige identitet, og at kø-retøjet efterfølgende blev anvendt på færdselslovens
område med passagerer på bagsædet. Det var derfor
med rette, at SKAT havde opkrævet registreringsafgift
efter reglerne for personbiler.
Registreringsafgiften blev fastfast til DKK 414.940, og
der blev tilkendt tillægsbøde på DKK 207.000 samt fængsel til ejeren af virksomheden på 60 dage.
Gratis SMS overalt
Vidste du at du med en Iphone kan sende gratis “sms” til alle der også har en Iphone. Dette er uanset om du er i udlandet eller om modtageren er fra et andet land (landekode).
Det eneste det kræver er internet (OBS roaming skal du måske betale for) idet Iphonen anvender Apples beskedsystem. Det er i øvrigt også forklaringen på hvorfor nogle af dine sms’er er blå (Apple) og nogle grønne (alm. sms).
Træt af updates til Adobe Reader?
Er du også blevet træt at den uendelige række af updates til Adobe Reader? Det er snart hver 2. gang maskinen startes at der er en update.
Prøv så at google “why adobe so many updates” og ud får straks over 30 mio. hits.
Skrot Adobe og vælg istedet FoxitReader - NB der findes desværre ingen version til Mac. Så mangler vi blot at Flash også erstattes permanent af HTML5.
Sign-on-fee som skattefri kørselsgodtgørelse
I disse moderne og skattebelagte tider kan det undre at der ikke tænkes mere kreativt rundt om i virksomhederne.
Vidste du f.eks. at det er fuldt lovligt at yde ca. 3 mdr. (60 dage) skattefri kørselsgodtgørelse (3,80 kr. / km) mellem hjem og arbejde til nyansatte?

Ansættes en medarbejder som har f.eks. 40 km til og fra arbejde, vil man kunne yde 152 kr. pr. dag og i alt 9.120 kr. i skattefri kørsel / “sign-on-fee” eller kald det noget helt 3.? Lovligt, yep….
PS: Til regnestykket skal dog fratrækkes tabt befordringsfradrag som lønmodtageren mister. Det vil dog typisk kun udgøre ca. 1/5 af den skattefri udbetaling.
Finanskrise – “lette” penge
Vil du tjene nogle forholdsvis lette penge – uden større risiko og selv i disse finanskrisetider?
Løsningen er rimelig simpel hvis ellers du har friværdi (mere end 20 %).
For tiden kan du få et F3 flexlån hos Realkredit Danmark til 2,17 % i effektiv rente (før skat). Efter du så har lånt pengene kan du jo passende placere dem hos f.eks. FIH Erhvervsbank i 24 mdr. til 3,35 % i rente.
Gevinst 1,18 % eller nærmere 11.800 kr. pr. million du laver tricket med… Risiko, tja hold dig under indskydergarantiordningen på 100.000 EUR og du er home safe… F3 lånet kan jo altid indfries til kurs 100 efter de 3 år (som dog kun er 25 mdr. lige pt.)….
Det giver pludselig mening hvorfor nogen skal gå på røven når økonomien kan hænge således sammen!
Men’erne: Du skal have fri likvditet til at betale renterne på lånet idet din indlånsrente først udbetales efter 24 mdr. Derudover skal du være obs på den skattemæssige konsekvens af forskydningen mellem renteudgifter og indtægter.
Værdiskabelse
Krise, karriere og….. Forleden kom jeg på en interessant tanke, har du tænkt over hvordan din arbejdsplads / chef / kolleger ser på din indsats?
Er du typen der arbejder 45 timer om ugen, men ikke formår at skabe synlig værdi. I så fald bør du overveje, om du skal ændre den måde du arbejder på / de resultater du formår at fremlægge. Lønforhøjelse, jobsikkerhed osv. bunder som udgangspunkt kun i én ting – value for money! Dette er fakta, uanset om du går på arbejde i 37 timer for at få din løn – eller om du er karrieremindet.
Husk på at en kollega der reelt kun arbejder 35 timer, men som formår at skabe synlig værdi, typisk vil stå længere nede på cut-listen end førstnævnte eksempel. Herudover er mit bud at de også får en højere løn.
Og ellers – begræns omfanget af hjemmearbejde, det har altså ingen fremmende effekt på andet end størrelsen af vasketøjsbunken. jeg er ked af at sige det
3 år med 300 HK
Tiden går og man bliver ældre. Datteren er blevet ca. 16 mdr. og jeg selv må siges at være sidst i tyverne. Til og med venter vi pige nr. 2 til februar. Når det er sagt kan jeg om få dage fejre 3 års jubilæum med +300 HK, hvilket de færreste kan.
Nissanen har i de 3 år gået ca. 27.500 km, hvoraf den i 2011-sæsonen kun gik/ender på 5-6.000 km. Den må siges at være blevet et luksusdyr der lever af 99 oktan (V-Power), så med ca. 8 km/l må jeg være en god kunde hos Shell. I alt har den rullet 57.500 km uden et eneste problem (arh, der var lige noget med et vindue som alle andre 350Z’ere), men absolut ingenting med motoren! Imponerede for så kraftig en bil der bliver kørt hårdt..
Hvorfor… Fordi jeg kan!
Byens billigste trailer?!
Hvis du skal hente hæk, tv, flytte eller blot køre haveaffald kan jeg anbefale firmaet freetrailer. Et fedt koncept hvor du kun betaler hhv. 19 DKK / 25 SEK i bookningsafgift. Resten er gratis i op til 24 timer! Traileren kan du afhente et utal af steder og er som udgangspunkt i en nyere variant og altid samme type og fabrikat. Traileren er i øvrigt helt gratis hvis du tager chancen og ikke booker, men blot afhenter den.
Husk blot på at afhente traileren (eller afbestille den) samt at aflevere den til tiden. Misser du noget af dette koster den 200-500 kr.
rettet d. 9. aug. 2011
