Vigtige tips til dine vinterdæk

Sæsonen begynder at nærme sig for vinterdæk. Jeg har et par gode tips der sparer mig for kolde fingre og unødige irritationer.

  1. Monter dine vinterdæk i tide. Lad være med at vente til der er kommet sne. Måske når du at køre i hegnet men selv hvis du ikke gør skal du skifte dem i frostvejr og med sne på fingrene. Det er faktuelt at vinterdæk er bedre end sommerdæk når vejtemparaturen er 7 grader eller under. Dette er uanset hvor meget du ævler om at du har gode sommerdæk og politiet kører på dem. Ja, sommerdæk er fint ned til 3-4 grader, men hvad gør du den morgen det er -1. Du kører op i røven på naboen ;-) Det er hvad du gør
  2. Juster (sænk) dæktrykket mens dækkene ligger i kælderen eller garagen. Så er de varme, tørre og der er lys. Til og med slipper du for at plastikhætterne triller ind under bilen og forsvinder. Det er faktisk relativt svært at købe nye, men mindre du vil have chrom eller logo eller andet lir som vejer og giver ubalance. I øvrigt er årsagen til at trykket sænkes, at du (bør) pumpe dækkene hårdt (45 psi) når du lægger dem på lager – både sommer og vinter. Det har flere fordele dog primært at de holder formen samt at du let kan se hvis du har en sivepuntering da trykket så er faldet (markant). Noter at du godt kan miste op til ca. 5 psi på en sæson uden at du behøver fejlsøge (uanset om de sidder på bilen eller ligger på lager)
  3. Test dine snekæder mens vinterdækkene står som i pkt. 2. Hvis du aldrig har testet at montere dem ender du med stå i en svensk skov, kl. 22:43 fredag aften i snevejr og 16 graders frost – uden lys. Handsker har du sikkert glemt at lægge i bilen med det resultat at dine fingre næsten fryser af og det tage 1 time at få kæderne på. TEST det hjemme, så monterer du dem på 5 min alt inkl. Husk i øvrigt at pakke dem yderst når du fylder bilen
    1. HUSK at være obs på hvilke hjul din bil trækker på. Med 90 % sikkerhed er det forhjulene. En af mine venner har engang monteret skidtet på den forkerte aksel, det tog 1 time at få på, altså forkert… Bagshjultræk = BMW, MB og gamle Volvoer + et par stykker mere. Har du firhjulstræk f.eks. Audis Quattro mener jeg det er forhjulene de skal monteres på.
    2. Jeg kan anbefale Weissenfels kæder. De er super nemme at montere uden at jeg dog kan kommentere på greb og komfort idet jeg aldrig har anvendt dem i praksis. Med til historien hører at jeg har de dyreste (købt brugt) som koster godt 1.200 DKK fra nye. Prisen hænger nok sammen med smidigheden

 

  1. Tjek at du har min. 3 mm mønster. Eller, det gjorde du selvfølgelig da du skiftede sidste gang så du er forberedt og ikke skal stå 1 time i kø hos dækmanden for at få 2 eller 4 nye dæk. Det samme gælder sommerdæk (loven siger 1,6 mm men hold dig til 3 mm så du undgår aquaplaning)
    1. Skal du have nye dæk så kør til dækmanden i september eller april, det passer meget godt med tidligt på sæsonen men uden at der er 1 km kø til kassen. Kommer du i november og primo marts skal du have god tid. Her kan du forresten læse mine pristips til nye dæk

Banalt ja. Hvor mange gør det så?

Tagged on:

%d bloggers like this: