topdollar.dk

since December 2005

BMW_drift_S

Posts Tagged ‘malmo’

Hatten af for Skat!

Skat har virkelig fået at få styr på deres tastselv system i år!

Som begrænset skattepligtig bosat i Malmö, med en udlejningsejendom i Danmark og aktieindkomst, peger alle ting i retningen af en årsopgørelse / slutskat på den anden side af sommerferien..

Imidlertid konstaterede jeg til min helt store forundring, at jeg i dag har indberettet min selvangivelsen for 2009, fået min årsopgørelse inkl. en korrekt skatteberegning!

Det er altså godt gået når man tænker på at en “alm. klassisk dansk lønmodtager” fik sin årsopgørelse for 4 dage siden!

Det tager jeg hatten af for Skat! Stærkt!

Så mangler vi blot at der hostes op med kold dansk valuta..

Parkering i Malmö?

Efter megen søgen er det endelig lykkedes at finde rundt i parkeringsreglerne i Malmö.

Parkering Malmö’s eget website er ikke til megen hjælp. Kun hvis du leder efter en p-hus.
Leder du efter information til dine gæster skal du i stedet se på Malmö Stad’s website under parkering..

Ikke helt så brugervenligt som man kunne tænke sig!

Øresundsbroen holder fyraften (lang posting)

I en kold bil på til tilkørsel til motorvejen omkring Ørestaden sidder jeg en råkold og vindomsust onsdag aften.. Det stormer på meget at bilen mildest talt danser i nødsporet.. Radioen står på sport på 3′eren og landskamp.. Efterhånden er tilkørslen næste blev til en parkeringsplads.. Jeg har vel 5 biler foran og det samme bagved…

Øresundsbroen er lukkede først kl. 16:30 pga. en lastbil i brand, hvor det tilsyneladende var nødvendigt at lukke alle 4 spor… Genåbning skulle ske 18:35, hvorefter den blev 19:35, og så skulle der ske noget.. Men næ, kl. 20:10 er det pludselig lukket pga. storm.. Åbningen var udskudt til 21:00, 20:20 meddeler trafikradioen så at man “håber” på en genåbning 21:30.

Nå men vi skruer tiden tilbage til kl. 17:45 hvor jeg forlod kontoret og kørte st. car’en mod Fields på at shoppe julegaver, og for første gang faktisk har formået at købe flere julegaver allerde i november. En herlig oplevelse at gå alene rundt uden køer og andre stressede julehandlene. Rent faktisk nød jeg næsten at købe julegaver, da jeg ikke kunne stresse mig selv – broen var jo alligevel oppe! I øvrigt var det meget sjovt at se, at der i parkeringskælderen i Fields kl. 19:55 var 95 % svenske biler..

Tiden er endnu lang og der er masser af batteri på min 4 mdr. gamle Macbook Pro. Desværre var planen at min Iphone, som er der hjemme, skulle være sat i drift her til aften. Imidlertid bliver det nok kun til natmad og på hovedet i seng..

Og ligner et overklasse løg…. Jeggg skal til picnic på Kastellet……. Picnic picnic picninc på Kastellet… Kører på fuld drøn på radioen.. Kæresten har lige ringet, den hjemmelavede pizza står klar når (hvis) jeg kommer hjem.

I baggrund af min texteditor har jeg min igoogle med nyhederne som de var da jeg klappede min Mac sammen kl. 17:45… Bankpakker, kommunalvalg, C20 og en spærret Lillebæltsbro, alt sammen hammer ligegyldig information – specielt at Lillebæltsbroen er lukket.. Og hvad så? Det er vel heller ikke en landsdækkende nyhed at Langebro var lukket i søndags?? Kør dog uden om for …..

Er man slet ikke sur tænker du? Jo det skal jeg kraftedma love dig for. Hvordan Øresundsbroens redningspersonale kan være så lamme i roen at de lukker hele broen pga. en ulykke, når man ved en storm er på vej er mig en gåde.. At der ikke kan være ét spor åbent i hver retning fatter jeg ikke. En lastbil der brænder kan vel umuligt brænde i 1 time.. Hvis den er så svær at slukke er den vel brændt ud på 1 time? Med mindre vi taler om en lastbil på 45 m! Det minder mig om den gang broen var lukket mod Danmark en morgen i myldertiden – det er dog fjernet fra deres hjemmeside nu, sjovt nok! Pga. et teknisk problem med brandsystemet. Det pudsige var at der på Øresundsbroens hjemmeside stod at man ville meddele mere info når sagen var afklaret nogle dage efter. Det skete aldrig og jeg fik aldrig svar på min mail til deres kundeservice! Indrøm dog at en eller andet klovn er faldet i en ledning eller har trykket genstart på den store knap! Alle kvajer sig, og selvfølgelig også de ansatte i Øresundskonsortiet..

Tilbage til virkeligheden, kampen er sat i gang hvilket giver varmen for en stund.. Det behøves, jeg vil tro at temperaturen er nede på 13-14 grader..

Med udsigten til 45 min. yderligere venten tror jeg Mac’en fyres op for et spil..….

og 2 min nåede jeg så blev der dyttet og så var det mod Malmö C, der var klokken 20:55.

And the great final… Der var toldere ved betalingsanlægget i Sverige… Arhh’men for fanden.. Kom lad os bremse os pendlere endnu mere.. Der er med garanti nogen der gider smugle mennesker over, når motorvejene i forvejen vrimler med politi!

Klokken er nu blevet 21:49 og jeg har fået pizza og sidder i min sofa ;-)))

PS: Indlægget er med kraftige forbehold for stave- og slåfejl – det en ren v. 1

Garanti og uautoriserede værksteder

Er du klar over at du, uanset om du har en bil på danske eller svenske plader, kan få den serviceret hos en uautoriseret forhandler? Vel at mærke uden at miste garantien.
Jeg var selv lidt i tvivl om de svenske regler, men faktum er at det er EU-ret det har bestemt det. Så kør du bare dytten ned til din lokale mekker og spar noget hård valuta..

I øvrigt er det også ligegyldigt hvilket land du servicerer bilen i.. Du skal blot sikre dig at værkstedet følger servicebogens vejl.

Fartkontrol i Øresundstunnelen

Er du klar over at politiet på Amager nu har tilladelse til at bruge kameraerne i Øresundstunnelen? Hvis ikke skal du nok tænke dig om en ekstra gang når du kører under vandet med +90 km/t.

Du kan dog tage det rimelig roligt. Der er tale om ca. 20 sec. (med 90 km/t) dvs. 500 m hvor der reelt kan tages fartmåling. Der er malet to “t’er” som på alm. motorvej til helikopter målinger.

Hvad bliver resultatet er initiativet: At folk stiller sig farligt hårdt på bremsen 2 km nede i tunnelen… Og slipper den 20 sec. efter!

Hvis man virkelig ville gøre noget skulle man nok sætte fartmålere op i stedet.. Men det kommer nok endda….

Opel-ekspert >> KM Autodelar (Malmö)

Står du og mangler dele til din Opel, og din lokale Opelforhandler er elendig eller ikke kan skaffe delene? Så bør du ringe til KM Autodelar i Malmö. Lille ældre butik beliggende i et industriområde i Malmö. Det som ikke er på lager (og det er meget), kan bestiles hjem på max. 2 dage! Super dele, rimelig pris og kanon service..!

Skrot Mekonomen – skrot GM – ring til KM Autodelar i stedet!

½ år som svensker

Så er det præcist et halvt år siden jeg trak stikket fra 2820 og byttede med 214 27 Malmö..

Fortrudt?? Nej slet ikke, tværtimod..

;-)

desværre følger topdollar.se ikke trop da det sjovt nok allerede er/var optaget..

Motormässan i Malmö

Så er det snart tid til et besøg på Motormässan i Malmö.. Lørdag sker “invasionen” fra 3 danskere (skulle have været 5!) til årets motormesse.

Det spændende bliver så, om det er selve motormessen, eller den efterfølgende bytur der bliver dagens højdepunkt ;-)

Bob Dylan koncert i Malmö

Endnu en aften med live musik, denne gang i Malmö i den nye Malmö Arena sydvest for centrum.. Skånetrafikken havde i den grad sovet i timen, og kun indsat 3 ekstra busser! Vi taler om 5.000 solgte billetter.. Vi måtte springe efter en taxa og ankom præcis inden de gik i gang! Samme kaos var i øvrigt tilstede da vi skulle hjem..

Koncerten var lidt tam, Bob er absolut ingen entertainer. Men for Bob Dylan eksperterne var det vist en god koncert. Personligt syntes jeg den var lidt for tam, og de mest kendte numre blev vendt på hovedet og spillet i en version så man dårligt kunne genkende dem. Men trods alt en god oplevelse.

Min konklusion: Det er fedt at sige at man har været til en Bob Dylan koncert, men federe er det heller ikke.. Men så har man da nået at opleve ham ;-) Vores næste koncert bliver med garanti noget “safe” hvor vi er sikre på varen..

Her kan du læse Sydsvenskans anmeldelse.

☻☻☻☺☺☺

Thåström koncert i Lund

Den københavnsk bosatte svensker Thåström afholdt i går koncert på Olympen i Lund. Cool koncert, om end svenske sange er lidt svære at forstå for en dansker..

Læs Sydsvenskans anmeldeelse.

☻☻☻☻☻☻